Ofte stillede spørgsmål om Power-Flex
Hvad er Power-Flex’ kernekompetence?
Siden 1981 har Power-Flex specialiseret sig i at producere og levere høj kvalitets spændebånd til forskellige formål i industrien. Årtiers arbejde med at skabe den rette løsning betyder, at Power-Flex er en stabil og troværdig partner – og vi bruger aktivt vores erfaring i mødet med kunder fra alle typer virksomheder. Power-Flex har været kvalitetscertificeret ISO-9001 siden 2006.
Som en af markedets førende producenter har Power-Flex en lang tradition for samarbejde om produktion og levering af spændebånd til industrivirksomheder. Vores produktsortiment omfatter et bredt udvalg af både standardiserede og specialiserede spændebånd, hvilket gør det muligt at finde det produkt, der matcher din virksomheds behov og ønsker. Vi er lagerførende på stort set hele vores sortiment i en grad, der sikrer, at vi kan yde den service og levere de leveringstider, som vores kunder efterspørger og har behov for. Vores egen produktion understøtter yderligere kritiske leveringstider.
Hvem sælger Power-Flex produkter?
I mere end 40 år har Power-Flex opbygget et bredt netværk af forhandlere af slangespændebånd og profilspændebånd i Europa og resten af verden. Power-Flex’ sortiment af slangespændebånd sælges i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Schweiz, Polen, Storbritannien, Holland, Belgien, Ungarn, Frankrig, Italien, Portugal og USA.
Vores sortiment af spændebånd sælges i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Schweiz, Polen, Storbritannien, Holland, Belgien, Frankrig, Italien, Portugal, USA, Australien og Vietnam.
Hvis du ønsker at blive forhandler af Power-Flex produkter, er du velkommen til at kontakte os på mail: info@powerflex.dk
eller telefon: +45 39 62 87 87
Hvor bliver Power-Flex spændebånd produceret?
Vores spændebånd produceres i Europa på vores egne maskiner for at sikre den bedste kvalitet og leveringstid. Power-Flex har mange års erfaring med produktion af spændebånd, og vores egne maskiner vedligeholdes og drives af vores partnere. Vores tætte samarbejde med vores partnere sikrer den bedst mulige kvalitet.
Spørgsmål om webshop
Hvis du har spørgsmål vedrørende vores webshop, kan du finde al information på denne side.
Hvad er Power-Flex’ handelsbetingelser?
Du kan finde vores handelsbetingelser på denne side.