Anvendelsesområder

Spændebånd til mange forskellige anvendelsesområder

I Power-Flex’ produktsortiment finder du et bredt udvalg af profil- og slangespændebånd, som benyttes af en lang række brancher til vidt forskellige anvendelsesformål. 

Power-Clamp®

Vores slangespændebånd Power-Clamp® er monteret på et utal af forskellige typer industrielle slanger og samlinger. Dermed hjælper vores Power-Clamp® adskillige industrier med at opretholde en stærk og kontinuerlig drift af maskiner og systemer.

Et af de større anvendelsesområder er landbruget, hvor Power-Clamp® er en fast bestandel på eksempelvis gylleudlæggere, slangebomme, gylletanke ligesom de bruges på vandingsmaskiner, øvrige anlæg til vanding og for mange andre maskiner og udstyr i denne branche.

Derudover er Power-Clamp® en stærk og holdbar løsning i flere typer af transportmidler og erhvervskøretøjer. Vores spændebånd benyttes i busser, lastbiler og tog. Anvendelse findes ligeledes inden for en lang række erhvervskøreretøjer som slamsugere, gravmaskiner, fejemaskiner og lignende.

Vores gode og stabile kvalitet gør, at vores spændebånd også er et foretrukkent og ofte anvendt produkt i offshore industrien. Power-Flex leverer dermed spændebånd, som anvendes eksempelvis i vindmøller, i det maritime miljø samt i fiskeriindustrien.

De specifikke Power-Clamp® af typen LINEALS og Connectors anvendes især i produktionen af kompensatorer, der bruges i et bredt udsnit  af industrielle applikationer.

Power-Clip®

Denne type spændebånd anvendes af førende virksomheder, som bygger og installerer rørsystemer til udsugningsanlæg. Power-Clip® benyttes til at samle og forbinde de forskellige rørdele med hinanden. Vores spændebånd er dermed en vigtig del af mange typer anlæg, som bruges til transport af forskellige materialer, herunder: 

  • Træbearbejdning (udsugning og transport af træspåner)
  • Landbrug (transport af korn)
  • Sprøjtestøbeindustri (transport af plastgranulat)
  • Kemisk industri (papir og papirmasse)

Vores Power-Clip® er tilgængelige for rør med enten rullet eller hævet kant. For rør med hævet kant er vores spændebånd primært kompatibel med rør udført i en godstykkelse på 0,8mm, men vi har også løsninger for rør i godstykkelser på 2,0mm og 3,0mm.

Power-Flex | Produktion og salg af industrielle spændebånd