Betingelser

almindelige betingelser fra 18. juli 2005

Ved levering af alle Power-flex ApS produkter

1.  Alle produkter leveret af POWER-FLEX er underlagt de ALMINDELIGE LEVERINGSBETINGELSER for leverancer af mængdevarer af standardtype, såsom MEKANISKE, ELEKTRISKE og ELEKTRISKE KOMPONENTER, SKRUER og SØM NLS udstedt i 1995 af Foreningerne af Maskintekniske Industrier i Danmark, Finland, Norge og Sverige, hvis ikke andet er bestemt i nærværende betingelser.

Find venligst almindelige leveringsbetingelser i vedhæftede dokument Nls95E.

2.  Præamblen NLS, § 1 slettes og erstattes som følger:

Nærværende Almindelige Betingelser skal gælde for alle varer leveret af POWER-FLEX uden nogen udtrykkelig aftale. Disse betingelser er en integreret del af enhver aftale mellem POWER-FLEX og dets kunder, ved henvisning hertil i alle ordrebekræftelser eller ethvert andet dokument, brev eller enhver anden form for kommunikation fra POWER-FLEX og de vil blive udleveret til kunden ved enhver given foranledning. Enhver afvigelse herfra, bortset fra hvad der heri er fastsat, skal være skriftlig.

3.  LEVERING

§ 5 slettes og erstattes som følger:

Alle leveringer er ab fabrik, hvis ikke andet specifikt er aftalt skriftligt.

4.  BETALING

§ 11. Den sidste linie ændres som følger:

Erstatningen kan ikke overstige den aftalte pris med tillæg af renter fra forfaldsdagen til kontraktens ophævelse.

5.  ANSVARLIGHED VED FEJL OG MANGLER

§ 16. Følgende skal føjes til § 16:

POWER-FLEX skal dog kompensere kunden for de udgifter, som han har haft i forbindelse med at afmontere, sortere, undersøge og geninstallere fejlagtige varer. Denne erstatning kan dog under ingen omstændigheder overstige 20% af indkøbsprisen på den del af leverancen, der er dokumenteret fejlbehæftet.

6.  FORDELING AF ANSVAR VED SKADE FORVOLDT AF PRODUKTET

§ 17. Det sidste afsnit slettes og følgende nye tilføjes:

Power-Flex vil bistå med tekniske data.

7.  TVISTER OG LOVVALG

§ 20 udgår og erstattes som følger:

Enhver tvist, der opstår på baggrund af eller i forbindelse med en kontrakt mellem parterne, skal afgøres af Sø- og Handelsretten, Bredgade 70, 1260 København, Danmark, hvis ikke der er truffet aftale om voldgiftsbehandling i henhold til lovgivningen i Danmark om voldgift.

§ 20 udgår og erstattes som følger:

Enhver tvist, der opstår på baggrund af eller i forbindelse med kontrakten, herunder dennes fortolkning, skal være undergivet dansk ret.